Erfaren marketingleder fik nye værktøjer

Erfaren marketingleder fik nye værktøjer

At arbejde med marketing og kommunikation som en proces på tværs af organisationen er både sjovt og udfordrende, siger Head of Communications hos VP SECURITIES Hedi Ibenfeldt, der har taget en IAA Marketing Management-uddannelse for at opdatere sin værktøjskasse efter 25 års arbejde inden for marketing og kommunikation.




Af Pia Osbæck

Det var tid for Hedi Ibenfeldt til at ’få papir’ på sin faglige viden og få ny inspiration. Derfor valgte hun en IAA uddannelse i Marketing Management.


”IAA Marketing Management havde længe været et ønske for mig at gennemføre, fordi mange år i en hektisk hverdag ikke havde efterladt meget tid til efteruddannelse. Men behovet for at sikre en optimal værktøjskasse og ønsket om at tilegne mig yderligere viden var drivkraften bag beslutningen om at starte,” siger Hedi Ibenfeldt, der er Head of Communications hos den danske værdipapircentral VP Securities.

Hun fortsætter: ”Uddannelsen er overskuelig rent tidsmæssigt, og så er det en uddannelse, som tager udgangspunkt i målgruppen, hvor alle har længere erfaring fra erhvervslivet.”


For Hedi Ibenfeldt er IAA-uddannelsen en god ballast. Hun har for nylig været driver på en omfattende content strategi og en helt ny brand strategi inklusiv et nyt website.

VP Securites, der er en finansiel service virksomhed med 180 ansatte, er nemlig på en rejse fra monopol til kommerciel virksomhed i fuld konkurrence med andre værdipapircentraler i hele Europa.


”Denne opgave er super spændende og stiller store krav til mange facetter inden for kommunikation, marketing og ledelse. Strategier er ikke automatisk implementeret, fordi de er skrevet ned – men det hjælper, når vi sammen skal gentage og forstå ’why’,” siger Hedi Ibenfeldt og tilføjer:


”Hvis ikke det er målbart eller giver mening, så duer det ikke. IAA har givet mig redskaber både til at måle, lede og kommunikere, så det har været meget givende. At arbejde med marketing og kommunikation som en proces på tværs af organisationen er både sjovt og udfordrende. Det stiller krav til mig og min kommunikation, og jeg skal gøre mig umage, så det bliver forankret i organisationen blandt mange profiler og via forskellig adfærd.”


Spændende undervisere

Mange af de moduler som IAA tilbyder, er relateret til den virkelige verden og underviserne er spændende profiler, som på inspirerende vis sætter hverdagen sammen med teorier, mener Hedi Ibenfeldt, der i en årrække var reklame- og PR-chef i IKEA Danmark og efterfølgende marketingchef i FONA.

Og hun tilføjer:


”Kommunikation er mange ting, og uden god kommunikation, er det rigtig svært at lykkes - uanset hvad vi arbejder med. Forandringsledelse, Ledelsesstile, Content, sociale medier, PR og en lang række andre discipliner er vigtige at kunne håndtere - og det kræver altid godt samarbejde”.


Hvorfor anbefale IAA?

”Jeg har arbejdet meget med kommunikation i praksis i mange år – både B2C og nu senest 6 år med B2B. For mig har det været kombinationen af teori og praksis, der har været udslagsgivende for valg af uddannelse. Det gode ved IAA-uddannelsen er, at lærerne kommer med inspiration fra den virkelige verden og med mange cases. For mig har det været optimalt at få teori på den viden fra hverdagen, jeg allerede kender”. Jeg har været rigtig glad for at gå på IAA-uddannelsen, og jeg kan anbefale det,” siger Hedi Ibenfeldt.


Fakta: IAA Marketing Management har en undervisningsdag om måneden fordelt over halvandet år. Der er 2 faglige sessioner pr. undervisningsdag. Læs mere her.



138 visninger