Man kan ikke arbejde med marketing, hvis man ikke holder sig opdateret

Man kan ikke arbejde med marketing, hvis man ikke holder sig opdateret

Opdateret: 20. feb. 2019

Hvis du er i tvivl om, du skal tage en efteruddannelse inden for marketing, så læs her, hvorfor Senior Marketing Manager i Danfoss, Jes Bjørn Simonsen har taget ikke bare en, men hele to IAA-uddannelser inden for de senere år.



Af Pia Osbæck


Jes Bjørn Simonsen er Senior Marketing Manager i Danfoss og han har inden for de senere år efteruddannet sig med to IAA-uddannelser. En i Marketing Management og en i Digital Diploma, der i dag hedder Digital Excellence. Jes Bjørn Simonsen mener, at man ikke kan arbejde med marketing, hvis man ikke holder sig opdateret.


"Som Senior Marketing Manager i heating-divisionen i Danfoss har jeg en klar forpligtelse til at holde mig opdateret inden for marketing. Og det har alle, der arbejder med marketing, hvis du spørger mig,” siger Jes Bjørn Simonsen og fortsætter:


”Ligesom i andre virksomheder er vi i Danfoss blevet langt mere digitale. Før var digital kommunikation blot en del af værktøjskassen. I dag er vi helt klart digital first og støtter så op med offline aktiviteter, når det giver mening i forhold til kunderejsen. Derfor kan man ikke arbejde med marketing, hvis man ikke holder sig opdateret inden for digital marketing.”


Og måske er det mere nødvendigt end nogensinde i dag at holde sig opdateret i en verden, der forandrer sig så drastisk og virksomhederne både begynder at insource marketing- og reklameopgaver og skal følge med forbrugerne på deres købsrejse.

Forbrugere, der har stadig nemmere ved at gennemskue virksomhederne og deres produkter og som samtidig bliver stadig mere krævende og forventningsfulde til, hvad virksomhederne kan gøre for dem.

0 visninger