Kina viser vejen med internethandel

Kina viser vejen med internethandel

Opdateret: 19. apr. 2018



Professor Xiao Xiao underviser i faget ”The Digital Dragon from the East” på CBS – og var indlægsholder fornylig på IAA Digital Diploma. Julie Bidstrup, som er bestyrelsesmedlem i IAA har fulgt Xiao Xiao’s forelæsninger. Hun fortæller: Det er ingen hemmelighed, at Kina er i rivende udvikling, og der er meget vi kan lære af dem, men det kommer bag på mig, at der er en kinesisk pendant til Steve Jobs, Jeff Bezos og Bill Gates.


Han hedder Jack Ma, og er founder af Alibaba.com, som var først på markedet i 1999 og har udviklet sig kraftigt de seneste 17 år. De første spæde skridt blev taget som en lille e-commerce startup med base i hans garage (lyder det bekendt?), og i 2011 havde virksomheden en årlig omsætning på USD 1,02 billion og 80 millioner brugere (internationale og kinesiske). Og iøvrigt med en årlig vækstrate på +40%. Så er tallene vist på plads.


Men det er måske ikke så svært at opnå, hvis man har firstmover-advantage og opererer i et marked som er styret ovenfra og lukket for omverden, tænkte jeg. MEN, der er mere i det. Innovation, customer insights, korrekte predictions og konstant udvikling gør, at det er en best practise man kun kan blive inspireret af!


Først og fremmest er Alibabas mission knivskarp og enkel. Og den har ikke ændret sig siden 1999:


“We Want to Help SME (small, medium enterprises) do business better”


I 1999 har SMV det problem, at de har produkter at sælge, men de færreste har dybdegående kendskab til internet og E-handel. Jack Ma ser løsningen, som er at skabe en platform, der connecter buyers og sellers og sikrer mulighed for transaktioner. SMV har internetadgang, og kan nu nemt og omkostningsfrit lægge produkter op i et åbent vindue til resten af verden.


Over de følgende 3 år udvikler Alibaba Alipay – en slags mobilepay (Altså små 10 år før Danske Bank rykkede på det danske marked!) Desuden ser de et behov affødt af især den kinesiske kultur, hvor buyer og seller gerne vil prutte om prisen. Altså udvikles chatsystemet WangWang, som skaber direkte kontakt mellem parterne.


I 2005 lægger Alibaba den strategi, ikke at fokusere på konkurrerende B2B portaler, men derimod sikre deres position på søgemaskinerne. Truet af Google og dens kinesiske pendant Baidu, begynder SMV’erne at kunne findes uden om Alibabas platform. Derfor opkøbes den kinesiske Yahoo, og alle søgetags til Google og Baidu slettes fra Alibabas backend, så manufactors ikke er at finde hos konkurrenterne (Og dette greb er så nok en one-off som ikke ses mange andre steder.


I 2006 opkøber Alibaba koubei.com som er en online lifestyle-portal, der sikrer inspiration brugerne imellem og styrker community-tankegangen. Brugerne brugte mere tid på sitet og antallet af interactions steg. Altså kan man konkludere at kineserne begyndte på deres community og content-tankegang allerede for 10 år siden.


De sidste nye add-ons til deres kerne-produkt er f.eks AliLoan, AliYon og AliMamma. Dels et samarbejde med den kinesiske bank, så SMV med begrænsede ressourcer valideres og godkendes til lån (og da staten har primært fokus på vækst, så var dette åbenlyst et godt samarbejde).


AliYon (”Yon” betyder ”Cloud”) er en brugervenlig, web-baseret application (SaaS, Software as service), som hjælper SMV med deres daglige forretningsmæssige  ITbehov, som f.eks et CRM-system. Brugere har adgang til suiten mod minimal betaling. 


Og til syvende og sidst dét punkt, som jeg fra et marketing- og forretningsperspektiv finder super interessant: AliMama. Udviklet i 2007 er det en platform med værktøjer, guides og best practises til at planlægge og eksekvere online advertising, så SMV’er uddannes til at planlægge deres annoncering, mv. og dermed sikre større revenue til Alibaba. AliMama har også et tracking tool, som skulle spænde endnu bredere end Google analytics og tilmed kunne koble data og effekt på tværs af Online og Offline initiativer (!!!) – Det lyder for godt til at være sandt, og hvis det findes, så må det da komme til os snart…


Altså en øjenåbner herfra, både på en driftig og innovativ stifter, samt at mange tiltag skete før vi overhovedet har hørt om det i Europa.


PÅ IAA Digital Strategi uddannelsen bringer vi hele tiden nye impulser fra udlandet. Professor Xiao Xiao var således underviser på holdet fornylig.


/Julie Bidstrup

3 visninger