Hvor går marketing hen? Hvilke trends er der i USA?

Hvor går marketing hen? Hvilke trends er der i USA?

Opdateret: 19. apr. 2018



Erfaringer fra besøg hos førende amerikanske bureauer og medier på 6 dage


I oktober havde jeg sammen med 28 andre marketingfolk fra hele verden en unik lejlighed til at møde ledelserne i nogle af de mest trendsættende amerikanske virksomheder inden for marketing og kommunikation.


Her er essensen af oplevelsen:


Bureaubranchen er i disruption


Det traditionelle full service brandingbureau lever, men får mindre betydning. Fokus er på datadrevet markedsføring med målrettet content. Og det bringer nye spillere på banen i konkurrence med den traditionelle branche.


Nye spillere på banen


IBM har etableret et reklamebureau (IBM X), som leverer fuldt på moderne content marketing. Afsættet er IBM’s Watson computer, der kan knuse big data til relevant indsigt. IBM X har kreative kompetencer ansat med specielt fokus på hurtig og effektiv produktion af videoindslag til onlineplatforme. Hurtighed er vigtig. ”First to market” er den der vinder. Vi har netop selv set det herhjemme med MobilePay og Swift.


Accenture er fulgt efter og fører ledelsesrådgivningen hele vejen igennem kommunikationsstrategien frem til de enkelte aktiviteter, der skal ramme modtagerne one-to-one.

Også de trykte medier er på banen: Time Inc. har stiftet The Foundry, som bygger på hele den dybtgående redaktionelle ekspertise. Det journalistiske talent gør klart sit indtog i reklame- og marketingbranchen, hvor der er stigende erkendelse af, at virksomhedens kernefortælling skal udmøntes i relevante historier, der er vinklet, så kunderne selv opsøger informationen. Og Hearst Group, som blandt andet tæller Cosmopolitan blandt sine udgivelser, er med i-crossing på samme vej.


Brancheglidningen fortsætter


Brancheglidningen går begge veje. Mange bureauer bevæger sig tilsvarende videre fra blot at arbejde med taktiske kommunikationsaktiviteter – og dermed opstår der helt nye samarbejdsformer også med kunderne.


Følg med i IAA uddannelsernes nyhedsbrev og på vores blog – og få mere nyt fra ”over there”


/Donald Nekman

0 visninger