18 trends for sociale medier i 2018

18 trends for sociale medier i 2018

Astrid Haug, som er lærer på Omnichannel Marketing-uddannelsen, udgav disse 18 trends for sociale medier i slutningen af 2017. Hvad var værd at fokusere på i forhold til sociale medier og digitalt indhold? De er ikke blevet mindre aktuelle, og vi bringer et uddrag her.


1. Målgruppe – less is more. Sats hellere på en mindre målgruppe som er villig til at købe jeres produkt eller blive medlem frem for at forsøge at ramme ’alle danskere’. Vi er langt ude over at tælle Facebook-fans og reach for enhver pris. Arbejd med de annonceringsmuligheder som fx Facebook tilbyder, såsom retargeting fra hjemmeside, målrette annoncer til Linkedin-kontakter og email-adresser med look-alikes, eller at målrette annoncer til dem, der har set en video til ende. Dyrk nichen og skab konverteringer.


2. Evergreen content. Indhold forsvinder hurtigt i newsfeedet på sociale medier, så sats på at lave noget indhold, som også er aktuelt om et år eller to. Det kan være quizzer, tests, how to-guides etc. Spørg jer selv, hvilke ’basic needs’ I kan hjælpe folk med over tid? Om det så er at fjerne pletter fra hvide skjorter, genbruge deres Ikea-møbler eller undgå konflikter med børnene, få gang i karrieren, blive skarpere til sociale medier etc. Vælg kvalitet over kvantitet, når det kommer til indhold.


3. Rekruttering skal løftes til nye højder. Kampen om talenter og om brugernes opmærksomhed på sociale medier forudsætter, at I tænker jeres rekruttering som en kampagne og ikke bare et link til kedeligt opslag. Se jobopslag som den bedste gratis markedsføring I kan få, og brug mindst lige så meget krudt på dem, som I gør på jeres reklamekampagner. Rekruttering er meget mere end Linkedin. Fx er McD begyndt at  rekruttere via Snapchat.


Der er stadig 15 punkter tilbage - læs dem her på Astrid Haugs blog.




0 visninger